Eftersyn og klargøring af træværk |
Det danske vejr er ubarmhjertigt over for udvendigt træværk. Vind og sol udtørrer træet - og fugt og regn giver perfekte levevilkår for svamp og råd. Det er derfor vigtigt, at ubehandlet træ grundes med en god olie efterfulgt af en behandling med en god maling. Tidligere behandlet træ skal jævnligt efterses med henblik på en løbende vedligeholdelse med maling. Maling beskytter mod udtørring og mod angreb af skimmelsvamp m.m. Herudover virker maling smudsafvisende. Sidst men ikke mindst er der de kosmetiske effekter - som et rigtigt farvevalg giver. |
Ved eftersyn af træværket gennemgås træværket både udenfor og indenfor. |
Uden for gennemgås:
|
Inden for gennemgås:
|
En fagmand - eksempelvis en tømrer, snedker eller maler - kan altid bistå med et kvalificeret eftersyn. |
Forudsætningen for at få et langtidsholdbart og tilfredsstillende resultat er, at træværket er rent og tørt, inden behandling med olie og maling påbegyndes: |
Nyt træværk Ubehandlet og vaccum/trykimprægneret træ: Overflader, der er snavsede, rengøres med en stiv børste og en egnet grundrens. Kan evt. behandles med Rodalon til udendørs brug (dræber bakterier og svamp). Alternativt slibes der med sandpapir og spartles med egnet spartelmasse. Hvis der er knaster i træet - pletbehandles knasterne med shellak. Udendørs træværk grundes med en god olie, med indhold af svampemiddel, mod råd og svamp. Vaccum/trykimprægneret træ skal være tørt (normalt en tørretid på ca. ½-1 år), før det kan behandles med olie og maling. Indendørs træværk og vaccum/trykimprægneret træ behøver ikke grunding med olie (og slet ikke med indhold af svampemiddel) før behandling med maling. Vaccum/trykimprægneret træ skal være gennemtørt, inden behandlingen med maling påbegyndes. Brug aldrig stålbørster eller ståluld, idet de kan forårsage rustpletter. |
Gammelt træværk Tidligere behandlet træ: Løstsiddende maling og lak skrabes af. Overflader, der er snavsede, bonede/voksede eller har grønne/sorte algebelægninger, rengøres med en stiv børste og en egnet grundrens efterfulgt af en Rodalon behandling (dræber bakterier og svamp). Alternativt slibes der med sandpapir og spartles med egnet spartelmasse. "Udpint" udendørs træværk grundes med en god olie, med indhold af svampemiddel, mod råd og svamp. Indendørs træværk og vaccum/trykimprægneret træ behøver ikke grunding med olie (og slet ikke med indhold af svampemiddel). Brug aldrig stålbørster eller ståluld, idet de kan forårsage rustpletter. |