Linolie 1-2-3 benytter sig af cookies, til udelukkende at forbedre brugeroplevelsen, samt at siden vises på korrekt vis.
Klikker du på et link her på siden, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies her
Stort sortiment Rådgivning - hotline Dag til dag levering Mange specialprodukter Konkurrencedygtige priser Mulighed for fri levering ved køb over 1.900,-
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Kundeservice
Svar inden for 24 timer, på hverdag.

Farvepigment

Farvepigmenter tilsættes malingen primært af 2 årsager. Dels fordi de pryder og giver farvespil, dels fordi de beskytter overfladen mod vejrlige påvirkninger (solens UV-stråler mv.).
De farvepigmenter, der føres hos Linolie 1-2-3, er alle fintrevne, lysægte, tørfarver. Farvepigmenterne kan bruges sammen med olie på uhøvlet og høvlet træ, både uden- og indendørs (oliefarver). Pigmenterne kan også anvendes som farvestof i cement, kalk, trætjære, fugemørtel, limfarver og temperafarver mv.
Pigmenterne er indbyrdes blandbare, hvilket betyder, at det for den lidt øvede "farvekomponist" er muligt at sammensætte farver efter eget ønske.
Linolie 1-2-3 har afstemt forbrug af farvepigment i forhold til forbrug af olie (oliefarver). Der bruges derfor altid én "Mini" pakke farvepigment til én "Mini" dunk olie. Heraf bliver der ca. 3 liter færdig heldækkende træmaling. Én "Mini" pakke Sort eller Titanhvid vejer 2,5 kg. Én "Mini" pakke Zinkhvid, Grøn, Brun eller Blå vejer 1,9 kg og én "Mini" pakke Gul, Brunlilla eller Rød vejer 1,5 kg. Én "Mini" dunk olie indeholder 2,5 liter - og passer altid til én "Mini" pakke farvepigment (uanset vægt).
Vær opmærksom på at Titanhvid har en dækkeevne der er ca. 30% større end Zinkhvid. Titanhvid giver malingen en diffusionsåben, smidig og slidsvag overflade - mens Zinkhvid giver malingen en tæt, hård og slidstærk overflade. Ved at kombinere de 2 pigmenter i forholdet 80% Titanhvid og 20% Zinkhvid - opnås en god allround dækkende maling.
En transparent (laserende) maling fås ved tilsætning af ca. 1/8-1/2 "Mini" pakke farvepigment til én "Mini" dunk olie. Brug aldrig mindre end 3% (ca. 75 gram) pigment i forhold til én "Mini" dunk olie (2,5 liter). Pigmentet er som sagt med til at beskytte mod solens nedbrydelige UV-stråler. Jo mere pigment - jo bedre er beskyttelsen (og jo længere tid går der inden overfladen skal genbehandles).

Farvesortimentet fra Linolie 1-2-3 er velkendte traditionelle farver, der har været brugt i generationer. Der findes ikke modefarver i sortimentet. Træmalingen skal holde mange år - ofte længere end en aktuel modefarve holder.

Farvenuancer har mange kaldenavne - "Svenskrød", "Falurød", "Ultramarineblå", "Skagengul", "Dodenkopf" osv. Kaldenavne som opfattes forskelligt fra person til person. Kaldenavne er derfor subjektive og kan til tider forekomme upræcise. Linolie 1-2-3 bruger derfor ikke disse populære, men også upræcise kaldenavne til vores farver. Men som det ses af farvekortet, findes de traditionelle og populære farver naturligvis også hos Linolie 1-2-3.

Der tages forbehold for farvegengivelsen. Der kan forekomme afvigelser fra farveskærm til farveskærm.