Linoliemaling på husfacader - puds og
murværk
|
Op til 1950'erne blev linoliemaling ofte anvendt
på husfacader til overfladebehandling af puds og murværk. En pudset husfacade,
der er behandlet med linoliemalingen, vil efter nogen tid patinere og blive mat
og smukt changerende i farven. |
En behandling med linoliemaling holder ca. 10 år. Behandlingen skal efterses og vedligeholdes hvert 5. år.
|
Forudsætningen for et flot og
langtidsholdbart resultat er en korrekt behandling. Raadvad Centeret har udarbejdet en meget udførlig
og god anvisning på, hvordan både nyt og gammelt puds og murværk behandles med
linoliemaling. Hent anvisningen her (PDF
format). |
Vær specielt opmærksom på:
- At nyt murværket skal være fuldstændig afhærdet, inden overfladebehandlingen påbegyndes.
- At murværk (nyt og gammelt) skal
forbehandles med zinkvitrol (zinksulfat) - for at neutralisere murværkets
basiske miljø - og herved nedsætte den naturlige nedbrydning (forsæbning) af
linoliemalingen.
- At linoliemalingen skal påføres flere gange
i tynde lag.
|
Linoliemaling til puds og murværk kan
fremstilles på samme måde som linoliemaling til
træ. Det er dog ikke nødvendigt at bruge fungicid i linoliemaling til puds og
murværk. |