Linolie 1-2-3 benytter sig af cookies, til udelukkende at forbedre brugeroplevelsen, samt at siden vises på korrekt vis.
Klikker du på et link her på siden, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies her
Stort sortiment Rådgivning - hotline Dag til dag levering Mange specialprodukter Konkurrencedygtige priser Mulighed for fri levering ved køb over 1.900,-
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Kundeservice
Svar inden for 24 timer, på hverdag.

Plantona transparent linoliemaling

Plantona transparent linoliemaling anvendes til beskyttelse af alle former for udendørs træ - både lodrette og vandrette overflader.
Plantona transparent linoliemaling er tilsat et effektivt fungicid mod råd, svamp og algedannelse - og må kun anvendes på udendørs træoverflader.
Plantona transparent linoliemaling er udviklet under hensyntagen til krav om en maksimal beskyttelseseffekt og en minimal anvendelse af miljøbelastende stoffer (opløsningsmidler mfl.).
Plantona transparent linoliemaling består af hærdende planteolier udvundet af hørfrø (linolie) og frø fra aleurites træet (kinesisk træolie). Farven er fremkommet ved, at olien er tonet med traditionelle pigmenter.
Plantona transparent linoliemaling er "klar til brug" og må ikke tilsættes terpentin eller andre opløsningsmidler. Opløsningsmidler (sprit, terpentin mfl.) påvirker linoliens gode naturlige egenskaber og er med til at udtørre træet. Brug af opløsningsmiddel sammen med linolie skal derfor reduceres til et minimum.
Plantona transparent linoliemaling anvendes både som grunder og som slutbehandling. Fremstår med smuk, halvblank, transparent overflade.
Plantona transparent linoliemaling findes i forskellige farver. Transparente farver kan variere fra træsort til træsort.

5 liter

20 liter

Plantona transparent linoliemaling - med fungicid Varenr. Kr. inkl. moms Varenr.

Kr. inkl. moms

Pine 1104 879,00 1105 2.599,00
Sibirisk Lærk 1114 879,00 1115 2.599,00
Teak 1124 879,00 1125 2.599,00
Hvid 1134 879,00 1135 2.599,00
Ceder 1144 879,00 1145 2.599,00
Mahogni 1154 879,00 1155 2.599,00
Grøn 1164 879,00 1165 2.599,00
Rød 1174 879,00 1175 2.599,00
........................Yderligere specifikationer.............................
Klargøring: Træet skal være tørt, rent, fri for løstsiddende malingsrester, smuds og snavs. Hvis træet tidligere har været behandlet med plastmalingstyper, kan Plantona transparent linoliemaling erfaringsmæssigt godt hæfte på overfladen. Plantona transparent linoliemaling hæfter dog kun med samme styrke som den gamle maling. Bedste resultat opnås derfor ved en afslibning af plastmalingen - efterfulgt af en behandling med Plantona transparent linoliemaling. Ved angreb af råd og svamp, skal træet udskiftes eller om muligt desinficeres.
Påføringstemperatur: Minimum 5°C. Ved minimum 15 grader, opnår maleren en praktisk anvendelse af malingen (forholdsvis let påføring og en rimelig tørretid). Optimalt er det hvis temperaturen ligger på mellem 18-25 grader. Temperatur mellem 18 og 25 grader er optimalt for påføring og tørretid. Ved en temperatur på 5 grader, er det noget svære at påføre malingen tyndt. Ligesom tørretiden forlænges. Det er muligt at bruge linoliemalingen selv ved meget lave temperaturer.
Træfugtigheden må ikke overstige 15%. Mål evt. træfugtigheden med en træfugtighedsmåler.
Rækkeevne og antal påføringer: Rækkeevne varierer fra opgave til opgave og fra træsort til træsort. Rækker normalt mellem 5-10 m² (pr. liter). Anvendes både til grunding og til slutbehandling. På høvlet træ aftørres evt. overskydende olie efter ca. 30 minutter. Fremstår med smuk, halvblank, transparent overflade. Forud for behandlingen bør der laves en komplet prøvebehandling (på et overskudsbræt) - så farve- og overfladeresultat kan bedømmes og vurderes i forhold til egne forventninger. Skal altid påføres i meget tyndt lag.
Forbehandling: Bart træ, nyt træ og udpint træ skal grundes 1 gang med Plantona transparent linoliemaling.
Slutbehandling: Når træet er grundet, skal det efter 1-2 døgn (maximalt 3 uger) slutbehandles 1 gange med Plantona transparent linoliemaling. Hvis træet suger meget, skal det evt. have en ekstra gang. Eventuelle knaster kan med fordel behandles med shellak. Vinduer kittes eventuelt med linoliekit, og ubehandlet metal påstryges jernmønje.
Værktøj: Det bedste resultat opnås ved at anvende pensler af god kvalitet.
Fortynding: Plantona transparent linoliemaling er klar til brug. Skal omrøres før og under brug - så der opnås en ensartet pigmentering.
Rengøring af værktøj: Pensler vaskes i penselrens eller andre egnede rensemidler.
Tørretid: Overmalingstør efter ca. 1-2 døgn. Gennemhærdede efter ca. 1 måned.
Efterbehandling: Behandlet træ bør efterses hvert år. Hvert 1.-3. år skal der ske en rengøring af træet efterfulgt af minimum 1 lag Plantona transparent linoliemaling.
MAL-kode: 00-1 (alle produkterne).
Advarsel: Olieklude kan være selvantændende og skal holdes under opsyn. Ved kassering skal de gennemvædes med vand.